Pædagogiske læreplan 2020-2021

Den styrkede pædagogiske læreplan er udarbejdet ud fra lov om social service, bekendtgørelse om den styrkede pædagogiske læreplaner, Slagelse Kommunes sammenhængende børn & unge politik, samt Slagelse Kommunes retningslinjer, mål og rammer for den styrkede pædagogiske læreplaner.

Den styrkede pædagogiske læreplanen gælder for hele institutionen - vuggestue, børnehave og specialafdeling. Det er vores mål, at skabe en sammenhæng imellem de tre afdelinger – en rød tråd, så det pædagogiske arbejde fremstår som en samlet helhed for både børn, forældre og medarbejdere.

Forældrebestyrelsen vil løbende blive inddraget.

Den styrkede pædagogiske læreplans formål er, at være til orientering og oplysning for forældre, nye medarbejdere og andre der er interesserede i Byskovgårds pædagogiske kerneopgave. Det er ligeledes tiltænkt som et styreredskab til medarbejderne, hvor fælles refleksion og analyse af dagligdagen er sat på dagsorden.

Vi har i Byskovgård valgt at udvælge 5 værdier, som underbygger Slagelse kommunes værdier og kendetegner vores institution.

Anerkendelse

Vi arbejder ud fra den anerkendende pædagogik, hvor både børn og voksne mødes og anerkendes i fællesskabet for dem, de er og med de ressourcer og kompetencer de har.

Inklusion

Vi arbejder med inklusion, som en essentiel del af vores pædagogiske indsats. Vi arbejder på, at skabe et inkluderende miljø, hvor vi tilstræber at rammer og aktiviteter tilrettelægges, så alle har mulighed for at deltage og være en del af fællesskabet.

Faglighed

Vi arbejder løbende med vores faglighed i personalegruppen, igennem refleksioner, faglige dialoger, kurser og efteruddannelse.  Det giver os mulighed for, at begrunde vores handlinger og kunne arbejde målrettet med den pædagogiske indsats. Samtidigt leder det til faglige overvejelser omkring det enkelte barn og børnegruppen.

Udvikling

Vi arbejder med udvikling, som en vigtig faktor i vores daglige arbejde både for børn og voksne. Vi har stor fokus på børnenes udvikling og på at tilpasse vores pædagogiske indsats så vi skaber bedst mulige betingelser for at styrke børnene i deres udvikling. Udvikling skabes i refleksion over egen og andres handlinger og udefra kommende tiltag. Udvikling giver mulighed for åbenhed, ønsket om at lære nyt, forandring og tilegnelse af nye kompetencer.

Trivsel

Trivsel er fundamentet for al læring og udvikling. Vi forsøger derfor at skabe trygge rammer, samt tilstræber at møde alle på en anerkendende og inkluderende måde, så både børn og voksne kan trives.

Læringsbegrebet er en kompliceret størrelse, der findes ingen endegyldig definition af begrebet. I Byskovgård ser vi læring som en proces, hvorigennem man tilegner sig erfaringer, udvikler forståelse og kompetencer.

Vi ved fra undersøgelser og forskning, at børn lærer bedst i samspil med andre og ved selv at være aktive. Vi ved også, at børn ligesom alle andre mennesker er forskellige og lærer og udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi, hvilket gør det vigtigt, at de bliver mødt, der hvor de er, med passende udfordringer, hvilket kræver, at vi som voksne tilrettelægger læringsmiljøer med omsorg og tryghed, hvor der tages hensyn til det enkelte barns forudsætninger og potentialer.

Vi ved fra forskning og egne erfaringer, at legen er essentiel for børns læring og udvikling, fordi det er herigennem at børn udvikler utallige kompetencer, lærer sin omverden at kende, lærer normer og regler, kommunikation og sprog, samt udvikler fantasi, kreativitet og bearbejder følelser m.m.

Derfor mener vi, at børn har krav på voksne der møder dem, der hvor de er, som støtter, guider og opmuntrer dem i deres egne initiativer til samspil og leg. Voksne, som pirrer deres nysgerrighed ved at lege med, være nærværende, indlevende, udfordrende, igangsættende og inspirerende, så de får lyst til at være med og til at lære – og lære mere.

Byskovgård har en normering på 97 børn fordelt på 3 afdelinger, med børn fra 0-6 år.

Vores samlede sammensætning af børn er en blandet og mangfoldig flok. Børnene kommer fra meget forskellige familiære og sociale baggrunde, nogle med dansk og andre med anden etnisk baggrund.

Et barn med et særligt behov eller et handicap, ser vi først og fremmest barnet og dernæst det særlige behov eller handicappet. I vores pædagogiske arbejde er vi opmærksomme på, at nogle børn kræver særlig opmærksomhed og støtte. Her ser vi på hvilke ressourcer og muligheder det enkelte barn har, samt hvilke ressourcer der i fællesskabet, og arbejder os dermed hen imod at sikre den særlige støtte, som barnet har behov for.

Som beskrevet i både lovgivning og bekendtgørelsen for pædagogiske læreplaner, skal vi som dagtilbud lægge særlig vægt på ” Børn med særlige behov”, og sikre at alle børn gives mere lige livschancer.

I Byskovgård tager vi udgangspunkt i dette og i FN’s børnekonvention, hvor det fremgår, at ingen børn må forskelsbehandles pga. race, religion, social oprindelse eller handicaps. Hvilket betyder at alle børn, uanset baggrund og eventuelle fysiske eller psykiske handicaps, skal tilbydes en tryg og understøttende opvækst i daginstitutionen.

Vi har derfor fokus på, at børnene ikke skal behandles ens, men derimod med udgangspunkt i deres egne forudsætninger, ressourcer og potentialer. Med udgangspunkt i det enkelte barn, dets ressourcer og behov vil vi tilrettelægge den pædagogiske indsats i samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Som personale betyder det at vi skal være opmærksomme på, at vi er rollemodeller, som skal guide børnene i den rigtige retning. Det handler meget om, at kunne acceptere og rumme hinanden, og være opmærksomme på hinandens forskelligheder. Grundlæggende handler det om, at kunne udvise forståelse for, at alle er forskellige og det skal der være plads til.

 I Byskovgård arbejder vi med 3 læringsrum:

1. At vise børnene verden – at gå foran, igangsætte, inspirere og motivere børnene
2. At give børnene adgang til verden – at gå ved siden af, guide og støtte børnene
3. At lade børnene vise os hvor der er spændende at gå hen i verden – at gå bagved børnene, følge børnenes spor, initiativer og interesse

Her arbejder vi særligt med 3 læringsmiljøer, som giver os mulighed for at bevæge os mellem alle 3 læringsrum:

1. Rutinerne
2. De voksenorganiserede aktiviteter
3. Legen

Rutinerne er de daglige gentagelser, som udspiller sig og som udgør en stor del af vores hverdag og dermed også pædagogikken. Der er f.eks. rutiner i garderoben, ved måltiderne, ved toiletbesøg, bleskift og når barnet skal puttes til middagssøvn eller ud at lege. 

Vi ser ikke rutinerne som noget der skal overstås, men som vigtige dagligt tilbagevendende begivenheder, der giver mulighed for kontakt, fællesskab og kommunikation mellem barnet og den voksne såvel som børnene imellem. 

Med det udgangspunkt gør vi rutinerne til en tryg og genkendelig ramme for barnet, fordi det kender til indhold og forløb. På den måde hjælper vi barnet til nemmere at kunne orientere sig i sin hverdag.
Samtidig kan barnet ved at bidrage til rutinernes gennemførsel, få succesoplevelser og opleve at være betydningsfuld.

I de aktiviteter vi voksne sætter i gang, giver vi barnet mulighed for i forskellige fællesskaber at afprøve og udvikle færdigheder, prøve nye ting, bruge kendte og nye materialer, lære nye lege, skabe og deltage i forskellige fysiske, sociale og kulturelle aktiviteter. 

På ture ud af huset giver vi barnet mulighed for at få oplevelser og erfaringer uden for institutionens rammer. Andre planlagte aktiviteter er traditioner, fødselsdage, højtider osv.

I Byskovgård vægter vi legen højt, da vi ser den som essentiel for børns udvikling og læring.

I legen får børn mulighed for: 

• At eksperimentere og herigennem bearbejde følelser og oplevelser
• At udvikle sig socialt og begynde at knytte venskaber
• At udvikle deres sprog
• At bruge og udvikle deres fantasi
• At bruge deres kroppe og udvikle sig motorisk  

Vi støtter børnene i deres leg, ved at forsøge at skabe de bedste rammer. Vi går ind og hjælper med at få skabt kontakt til de andre børn. Det kan bl.a. være gennem de lege vi voksne sætter i gang. Dette kan give inspiration til spontane lege, som måske kan komme i gang, selv om vi voksne ikke deltager, men blot har øje for hvornår, der er brug for vores hjælp og støtte til at vedligeholde legen. 

Legen kan deles op i to forskellige former:”

1. "Den frie spontane leg”
2. "Den leg vi voksne sætter i gang”

I den frie leg styrer børnene selv legen, de sætter rammerne, besætter rollerne, løser konflikterne og udvikler legen.

Når vi voksne planlægger og sætter en leg i gang, er det os, der har styringen. 
Her kan vi gennem legen stimulere, udfordre og understøtte det enkelte barn eller hele børnegruppen.

For en del af børnene, kan det være svært på eget initiativ, at komme i gang med at lege og få skabt kontakt til andre børn. Her er det vores vigtigste opgave at se de muligheder, som kan give barnet oplevelsen af, at være en del af et fællesskab og at have et gruppetilhørsforhold.

Det kan bl.a. være gennem de lege vi voksne sætter i gang, som ofte er med en mindre gruppe børn, der kan matche og udfordre hinanden.

Dette kan give inspiration til spontane lege, som måske kan komme i gang, selv om vi voksne ikke deltager, men hvor vi blot har øje for hvornår, der er brug for vores hjælp og støtte til at vedligeholde legen. 

I vores praksis har vi fokus på at arbejde med sproget, især med fokus på understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning. Vi vil have fokus på at inddrage sprog og tilpasset de enkelte børnegruppers niveau.

Sprogarbejdet i Byskovgård

Vuggestuen (0-3år)

• I vuggestuen(0-3 år) har vi fokus på ordforråd og kommunikative færdigheder, fx at sætte ord på hverdagen via konkreter, leg, sang, drama, dialogisk læsning og fortælling m.m.
  Vi har fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder og sproglig kompleksitet, fx at sætte ord på hverdagen via konkreter, leg, sang, drama, fortælle og lytte, dialogisk læsning, narrative færdigheder, fortælling, turtagning m.m.

Mellemgruppen (3-5 år)

• I mellemgruppen (3-5 år) har vi fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder, sproglig kompleksitet, narrative færdigheder og lydlig opmærksomhed fx ved at sætte ord på hverdagen og omgivelserne, fortælle og lytte, turtagning, tegn-til-tale, rim og remser, sang, leg, drama, dialogisk læsning, fortælling m.m.

Skolegruppen (5-6 år)

• I skolegruppen (5-6 år) har vi fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder, sproglig kompleksitet, narrative færdigheder, lydlig opmærksomhed, bogstaver og ord, fx at sætte ord på hverdagen og omgivelserne, fortælle og lytte, turtagning, tegn-til-tale, rim og remser, sang, leg, drama, dialogisk læsning, fortælling, bogstaver, ord m.m.

Specialafdelingen (0-6 år)

• I specialafdelingen (0-6 år) har vi fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder, sproglig kompleksitet, narrative færdigheder og lydlig opmærksomhed fx ved at sætte ord på hverdagen og omgivelserne, fortælle og lytte, turtagning, tegn-til-tale, rim og remser, sang, leg, drama, dialogisk læsning, fortælling – tilpasset de enkelte børns sproglige udviklingsniveau.

For at give børnene de bedst mulige vilkår i relation til deres sproglige udvikling, vil vi rådgive og vejlede forældrene i forhold til, hvad de kan gøre for at understøtte børnenes sprog, både i den daglige snak og ved forældresamtaler.

I Byskovgård arbejder vi målrettet med brobygning i overgangene fra vuggestue (Satellitten) til børnehave samt fra børnehaven til skolen.

Fra vuggestue til børnehave

Vuggestuens børne Satellit og børnehaveafdelingen arbejder tæt sammen om brobygning i overgangen. Når vuggestuebarnet skal starte i børnehaveafdelingen, modtager barnet en seddel med stuens navn og den voksne som skal modtage barnet. Primærpædagogerne fra de 2 afdelinger snakker sammen om det enkelte barns behov, og med forældrene i forhold til behov for f.eks. samtaler. Vuggestueafdelingen (Satellitten) besøger børnehaven løbende med barnet eller en børnegruppe.

Fra børnehave til skole

I dagtilbudsloven står der, at dagtilbuddene i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang mellem børnehave og skole, ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Retningslinjer fra brobygningen

I Byskovgård arbejder vi ud fra retningslinjer udstukket fra Center for Børn og familie og Center for Skole, som beskrives i materialet ”Brobygning mellem dagtilbud og skole.

Ud fra retningslinjerne fra Center for Dagtilbud "kanon":

• En konkret børnekanon med aktiviteter og materialer som skal være med til at bygge bro mellem barnets liv i dagtilbuddet og barnets liv i skolen, en pædagogisk kanon med aktiviteter, der kan danne bro for fagprofessionelles arbejde i dagtilbud og skole, samt en vejledning til kanonen med opsamlede ideer o. lign.

For at kunne arbejde målrettet med dette materiale og aktiviteter, har vi valgt at samle førskolebørnene i én gruppe i børnehaven, hvor der arbejdes konkret og målrettet med aktiviteter for at gøre børnene skoleparate. Aktiviteterne for de kommende skolebørn er gruppeorienteret og er på den måde med til at forberede børnene på børnehaveklassens strukturer. Børnene introduceres til opgaveløsning i grupper, hvor vi støtter børnene og udfordrer dem i fordybende, kortvarige tematiske forløb. 

Fra vuggestue til børnehave

Vuggestuens børne Satellit og børnehaveafdelingen arbejder tæt sammen om brobygning i overgangen. Når vuggestuebarnet skal starte i børnehaveafdelingen, modtager barnet en seddel med stuens navn og den voksne som skal modtage barnet. Primærpædagogerne fra de 2 afdelinger snakker sammen om det enkelte barns behov, og med forældrene i forhold til behov for f.eks. samtaler. Vuggestueafdelingen (Satellitten) besøger børnehaven løbende med barnet eller en børnegruppe.

Fra børnehave til skole

I dagtilbudsloven står der, at dagtilbuddene i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang mellem børnehave og skole, ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

I Byskovgård arbejder vi ud fra retningslinjer udstukket fra Center for Børn og familie og Center for Skole, som beskrives i materialet ”Brobygning mellem dagtilbud og skole.

Ud fra retningslinjer fra Center for dagtilbud ”kanon”:

For at kunne arbejde målrettet med dette materiale og aktiviteter, har vi valgt at samle førskolebørnene i én gruppe i børnehaven, hvor der arbejdes konkret og målrettet med aktiviteter for at gøre børnene skoleparate. Aktiviteterne for de kommende skolebørn er gruppeorienteret og er på den måde med til at forberede børnene på børnehaveklassens strukturer. Børnene introduceres til opgaveløsning i grupper, hvor vi støtter børnene og udfordrer dem i fordybende, kortvarige tematiske forløb

Den alsidige personlig udvikling sker gennem stort set alt det børnene foretager sig, gennem leg, i konflikter, i opfyldelsen af de forventninger der stilles til børnene og i samværet med dem.

For at kunne udvikle sin personlighed forudsættes det, at barnet møder en anerkendende og medlevende omverden. Barnet skal udfordres og støttes i den personlige udvikling samtidig med, at barnet oplever sig værdsat for den, det er. Barnet har brug for genkendelighed i hverdagen og for børn med særlige behov, er dette ofte en nødvendighed for at kunne fungere og udvikle sig.

Mål

Børnene skal:

• Anerkendes som de kærlige, nysgerrige og eksperimenterende væsner de er
• Mødes ligeværdigt og der hvor de er
• Opleve at de og deres familier bliver mødt med respekt, dialog og forståels
• Have lov at, være børn
• Tales med og ikke til
• Have tid til leg, læring og fordybelse
• Have lov til at lege, udforske og gå på opdagelse på egen hånd

Metode

De voksne skal:

• Anerkende børnene for dem de er, med deres forskellige evner og udviklingspotentiale
• Skabe trygge rammer i hverdagen, så børnene kan koncentrere sig om at være børn
• Møde børnene og deres familier åbent, imødekommende og anerkendende
• Støtte børnenes initiativer, vise dem at deres tanker og handlinger er vigtige, samt at deres idéer kan virkeliggøres
• Inspirere børnene ved at gå foran og igangsætte lege og aktiviteter med udgangspunkt i børnene – deres interesse, fantasi og kreativitet
• Tage børnenes følelser alvorligt. Vise at det er i orden at være glad, ked af det, bange osv., samt hjælpe børnene med at sætte ord på følelser, så de opnår en større forståelse for sig selv og andre
• Give børnene mulighed for og rum til at lege, fordybe sig, udforske verden og gå på opdagelse både sammen med os voksne, andre børn og på egen hånd, men med den sikkerhed at de voksne aldrig er længere væk, hvis man har brug for en hjælpende hånd
• Være iværksætter for et godt læringsmiljø

Aktiviter

Det vil vi gøre ved at:

• Være anerkendende og nærværende overfor børnene
• Møde børnene der, hvor de er både aldersmæssigt og udviklingsmæssigt
• Give os tid til den daglige kontakt med forældrene, sige goddag og farvel, samt møde dem med åbenhed, respekt og anerkendelse både i hverdagen og under samtaler m.m.
• Igangsætte og give plads til lege og aktiviteter som børnene kan fordybe sig i og lære af
• Tilpasse aktiviteter og udfordringer, så alle børn kan deltage i så vidt muligt omfang
• Stille relevante krav i forhold til det enkelte barn
• Gøre hverdagen så overskuelig som muligt for børnene med faste rutiner, uden det dog hæmmer både børnenes og voksnes spontanitet
• Følge børnenes spor og initiativer i leg og aktiviteter
• Lytte til børnene og tale med dem om det der interesserer dem
• Lade børnene lege og udforske verden og gå på opdagelse på egen hånd

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring når børnene:

• Er glade og trygge for at komme i institutionen
• Deltager i og selv opsøger aktiviteter m.m.
• Leger, fordyber sig, udforsker deres omgivelser og går på opdagelse sammen med os og på egen hånd
• Honorer de krav vi stiller og udfordrer sig selv
• Udtrykker sig både i hverdagen og i samlingerne
• Udtrykker deres følelser
• Udvikler sig, opnår nye kompetencer m.m.
• Tager initiativ til kontakt, leg og aktivitet

Sociale udvikling udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre – for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Barnet har brug for rammer, hvor det udvikler empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. En forudsætning for, at barnet kan udvikle evner indenfor disse områder er, at de omgås voksne, der har disse kompetencer og færdigheder.

Mål

Børnene skal:

• Sikres mulighed for at kunne indgå i en gruppe og blive en del af et forpligtende fællesskab
• Lære at mærke egne grænser, sige til og fra
• Skal se og høres
• Lære at lytte aktivt til andre
• Lære sociale spilleregler
• Have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati
• Have mulighed for, at, samarbejde og løse opgaver i fællesskab
• Udvikle en samhørighed med og integration i det danske samfund

Metode

De voksne skal:

• Støtte op omkring udviklingen af de sociale kompetencer ved at støtte op om venskaber og legefællesskaber
• Skabe læringsmiljøer, hvor børn kan opbygge relationer, gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt
• Give børnene mulighed for at, lære sociale spilleregler gennem aktiviteter
• Give børnene mulighed for at have indflydelse på deres hverdag
• Give børnene valg, som de kan honorere og som passer til det enkelte barns udvikling
• Lytte til børnene og hjælper dem til at argumentere for deres meninger
• Sørge for at alla børn inkluderes i fællesskabet og værdsættes for det, det enkelte barn bidrager med
• Inddrage og opmuntre børnene til aktiv deltagelse i beslutninger

Aktiviteter

De vil iv gøre ved at:

• Inddrager børnene i dagens aktiviteter fx samling, spisning, sætte lege i gang
• Dele børnene op efter alder, også på tværs af stuer, på ture osv. Give dem valg der modsvarer alder og kompetencer
• Gennem dagens gøremål og aktiviteter skal børnene vise hensyn og vente på det bliver deres tur
• Give børnene medbestemmelse og med den får de lov at fx vælge mellem to aktiviteter eller mellem aktivitet eller fri leg
• Lade vær med at blande os i eller bryde ind i en leg. Lade være med, at stille dem belærende spørgsmål
• Skabe rum til leg uden indblanding fra de voksne
• Se og høre hvert enkelt barn og have fokus på og interesse for deres liv.

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring når børnene:

• Føler sig anerkendte, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og med voksne
• Inviterer hinanden til leg
• Accepterer hinanden. Danner relationer og venskaber
• Danner relationer og venskaber, når børnene følger de sociale spilleregler, som vi sætter op mod dem, når de viser hensyn over for de andre børn. Løse konflikter selv eller henter en voksen, der kan hjælpe
• Kommer med forslag og ideer til leg og aktiviteter
• Bruger sproget til konfliktløsning
• Tilegner sig sociale spilleregler

Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker.

Udvikling af barnets sprog foregår i den daglige kommunikation - barn til barn og barn til voksen. Det pædagogiske personale skal have viden om børns generelle sprogudvikling, samt kendskab til det specifikke barns aktuelle udvikling.

Mål 

Børnene skal:

• Have mulighed for at, udvikle deres talesproglige kompetencer, ordforråd og begreber, samt tidlige læse og skriveforudsætninger gennem hverdagens aktiviteter
• Udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler
• Udvikle en forståelse for, at sprog kan bruges i mange sammenhænge og er knyttet til den situation de er i

Metode

De voksne skal:

• Skabe et anerkendende stimulerende sprogmiljø med de voksne som rollemodeller
• Være opmærksomme på deres eget sprogbrug, fx benævne ting ved deres rette navn
• Tale med børnene og ikke til børnene samt bruge understøttende sprogstrategier
• Tage børnene med i hverdagens gøremål og sætter ord på handling
• Lære børnene at lytte i gruppesnak og samlinger
• Sætte ord på handlinger, samt egne og andres følelser
• Give de børn, der ikke formår at udtrykke sig sprogligt, mulighed for at tilegne sig alternative kommunikationsformer, således at disse børn også får muligheder for at udtrykke deres tanker og følelser fx – tegn til tale, billeder, symboler, talemaskine

Aktiviteter

Det vil vi gøre ved at:

• Snakke med børnene - sætter ord på hverdagshandlinger fx i samling, måltider, hjælp på toilet og ved bleskift, af og påklædning, køkkenaktiviteter, aktiviteter, historielæsning, leg, sang og musik samt oplevelser ud af huset
• Læse bøger og sætter ord på billederne
• Fortælle historier, rim og remser, klapper rytmer, synge og bevæge os
• Bruge tegn til tale i hverdagen i forskellig grad/efter behov
• Styrke børnenes begrebsudvikling

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring når børnene:

• Bruger deres verbale eller nonverbale sprog alt efter alder og udvikling til at udtrykke sig, kommunikere med hinanden og de voksne
• Tilegner sig nye ord
• Udviser glæde for sange rim og remser, samt begynder at synge med og eftersiger rim og remser
• Viser forståelse for hinandens signaler og verbale udsagn
• Begynder at være opmærksomme, kan koncentrere sig og fordybe sig ved højtlæsning og evt. genfortælle handling
• Kan forstå en kollektiv besked. At børnene selv aktivt kommunikerer med andre børn og voksne
• Fortælle om oplevelser og begivenheder – også i en større forsamling

Styrke børnenes begrebsudvikling

Børns kroppe og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Børn skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Børns kroppe og sansesystemer udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Børns sansesystemer skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for børn udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Børn skal have gode muligheder for at arbejde med kropsforståelse, ernæring (herunder økologi), sundhed og hygiejne.

Mål

Børnene skal:

• Have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop
• Udvikle tryghed ved egen krop, samt forstå kropslige reaktioner og få viden om og indsigt i kroppens funktion
• Sikre betingelser, der styrker børnenes fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet

Metode

De voksne skal:

• Støtte og opmuntre børnene, således at hvert enkelt barn får muligheder for og lyst til fysiske udfordringer og dermed får udviklet deres kropsbevidsthed
• Huske at vi er rollemodeller, være fysisk aktive og vise glæde ved at bevæge os
• Støtte børnene i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer
• Skabe aktiviteter som stimulerer børnenes sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber
• Gøre børnene fortrolige med de gældende kostråd gennem forskellige aktiviteter
• Præsentere børnene for økologisk kost
• Introducere børnene til almene hygiejneregler, fx at vaske hænder i forbindelse med toiletbesøg, spisning, næsepudsning og lign.

Aktiviteter

Det vil vi gøre ved at:

• Tilrettelægge motoriske aktiviteter, rytmik, sang og sanglege, der stimulerer den kropslige udvikling
• Indrette læringsmiljøer, så børnene uanset funktionsniveau både inde og ude kan få forskellige kropslige udfordringer, både i leg og tilrettelagte aktiviteter fx med multirum, sanserum, redskaber til at lave motorikbaner, trampolin og varmtvandsbassin
• Give mulighed for stillelege og lege der kræver mere fysisk udfoldelse 
• Tale med børn og forældre om vigtigheden af sund kost – især en sund madpakke
• Gøre hygiejne til en naturlig del af vores hverdag igennem rutiner fx vaske hænder i forbindelse med toiletbesøg, spisning, næsepudsning og lign.

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring når børnene:

• Udfolder sig kropsligt og udviser glæde ved at bevæge sig
• Begynder at opnå kendskab til egen krop og dens funktioner 
• Viser interesse for sund kost og smager på nye ting når de får det tilbudt
• Deltager i daglig hygiejne som en naturlig del af de daglige rutiner

Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. Barnet skal præsenteres for hvordan der kan spares på energien, samt hvordan vores affald kan sorteres og genbruges.

Mål

Børnene skal:

• Lære naturens forunderlige verden at kende og blive tryg ved den
• Opleve naturen med alle sanser, finde glæde ved at være i naturen, og opleve den som kilde til/rum for leg, oplevelser og udforskning
• Tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø 
• Opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge
• Opleve naturen som en ressource – og udvikle respekt og forståelse for den

Metode

De voksne skal:

• Sørge for at børnene har adgang til naturen hver dag – ved at gå på legepladsen, og tage på ture
• Skabe et læringsrum som inspirerer til leg på legepladsen i al slags vejr 
• Præsentere børnene for naturen og naturfænomener i nærmiljøet – legepladsen, skoven, noret og stranden 
• Skabe mulighed for at børnene kan opleve og følge årstidernes skiften 
• Skabe mulighed for at børnene kan lære at benytte naturens ressourcer – uden at udnytte dem
• Være rollemodeller – udvise respekt og forståelse for naturen når vi færdes der med børnene.

Aktiviteter

De vil vi gøre ved at:

• Være ude – enten på legeplads eller på tur i nærmiljøet, til skov, sø, strand osv.
• Følge børnenes naturlige nysgerrighed på naturen og alt det den rummer
• Lege kendskab til naturen og naturfænomener ind igennem lege og eksperimenter
• Følge naturen og naturfænomener i løbet af året fx vejret, årstidernes skiften, elementerne osv.
• Vise børnene de ressourcer som naturen rummer fx som legerum, spisekammer m.m.
• Snakke om hvordan man færdes i naturen, samt hvordan man behandler den og dens beboere

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring når børnene:

• Selv ytrer ønske om at komme ud – både på legepladsen og på tur
• Selv begynder at komme med ønsker om hvor vi skal gå hen – både på legepladsen og på tur 
• Går på opdagelse i naturen – både på legepladsen og på tur.
• Fortæller om naturen og naturfænomener og / eller spørger ind fx siger ”Bladene falder af træerne fordi det er efterår” eller ”hvorfor falder bladende af træerne?”
• Virker glade for eller begejstrede for at komme ud i naturen og for de opdagelser de gør sig der
• Ved noget om hvilke ressourcer naturen rummer fx som spisekammer, legerum osv.
• Udviser respekt og forståelse for naturen

Barnets kompetence indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. Barnets blik er sensitivt og lystfuldt. Det må respekteres for at kunne inspirere og berige barnets udvikling af kulturelle udtryksformer. Barnet skal derfor møde pædagogisk personale, der er bevidste om deres rolle som kulturformidlere.

Mål

Børnene skal:

• Stimuleres til at finde glæde ved kunst og kultur
• Have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet 
• Møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbruger og støtter barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer

Metode

De voksne skal:

• Sørge for kunst er til stede i institutionen
• Præsentere børnene for kultur – både egen og andres
• Have fokus og være nysgerrige på den kulturelle mangfoldighed vi har i vores institution og se det styrke
• Følge årets traditioner og fejrer højtider og mærkedage 
• Prioritere at der skal være let adgang til forskellige materialer og redskaber og at børnene får kendskab til forskellige udtryksformer
• Være bevidste om deres rolle som kulturformidlere
• Bryde daglige rutiner med særlige kulturelle oplevelser og ved at benytte lokale kulturelle tilbud

Aktiviteter

Det vil vi gøre ved at:

• Udstille kunst og kultur i institutionen – både børnenes og andres.
• Give børnene og deres familier mulighed for at byde ind med kulturelle input fx inviterer dem til fx at komme og lave mad, synge, spille på instrumenter, danse eller lege
• Skabe et læringsrum der indeholder forskellige tilgange til materialer, bøger, spil, dukker osv.
• Tage på tur i lokalmiljøet, fx teater, musikarrangementer, naturskole, bibliotek m.m.
• Lave fotobøger og plancher om aktiviteter, arrangementer, ture eller oplevelser vi har haft, tur på biblioteket, teater, Sankt Hans fest, bedsteforældredag osv.

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring når børnene:

• Glædes og forundres ved udstillinger i huset, selv beder om at udstille deres ”værker” og/eller stolte viser deres ”værker” frem
• Selv giver udtryk for at ville lave forskellige kreative aktiviteter fx beder om at få materialer og redskaber frem – gå hen og henter sang kufferten eller hånddukkerne
• Efterspørger ture ud af huset
• Har lyst til at fortælle om deres oplevelser og at oplevelserne bliver inddraget i deres egen leg
• Har lyst til at skabe noget og til at vise det frem

Vi følger det enkelte barns udvikling igennem iagttagelser, refleksioner og dialog med hinanden og forældre.

Vi bruger redskabsskabelon ”læreplansblomsten” (vedlagt bilag 1.) til dokumentation og evaluering for at fastholde fokus og skabe sammenhæng imellem hverdagens læringsmål, tegn på læring og metoder.

Vi dokumenterer gennem praksisbeskrivelser, fotos, tabulex, samt gennem både mundtlig og skriftlig læringsbeskrivelser samt information til forældrene.

Evaluering sker løbende i praksis, på afdelingsmøder og på personalemøder.

4 gange årligt vil ledelsen og personalet evaluere den nye reflekterende tilgang til deres egen praksis.

Vi vil fremadrettet have fokus på den overordnede reflekterende tilgang til egen praksis, samt samarbejdet på 3 afdelinger, for at styrke børnemiljøet og læringsmiljøet.